BLOG

4 miljømæssige grunde til at skrue indtaget af kød ned

Reducere den menneskelige påvirkning af miljøet

Hvis vi virkelig ønsker at reducere den menneskelige påvirkning på miljøet, er den enkleste og billigste måde at gøre det, ved at spise mindre kød. Når der produceres oksekød, kyllinger, grise, får og lignende, kræver det et omfattende brug af ressourcer, så som jord, afgrøder, vand, kul, diesel og andre ressourcer som indgår i produktionen. Det er en af hovedårsagerne til klimaforandringerne. Der fældes store områder med skove og vores vandløb, floder og hav forurenes.

Den måde, vi opdrætter dyr på, anerkendes nu af FN, forskere, økonomer og politikere, som værende grund til miljømæssige problemer. Med 1 milliarder mennesker, der ikke allerede har nok at spise og 3 milliarder flere munde at fodre inden for 50 år, så bør vi genoverveje vores forhold til de ting vi spiser og hvilken af dem vi bør spise. Her tænker vi mest udbytte for minimale ressourcer.

Avlsdyr er med til at overophede planeten

Vi mennesker spiser omkring 230 millioner tons avldyr om året, hvilke er dobbelt så meget som vi gjorde for 30 år siden. Vi opdrætter hovedsagelig fire arter – kyllinger, køer, får og svin – som alle har brug for store mængder mad og vand. Dertil afgiver de metangasser og andre drivhusgasser og producerer bjerge af fysisk affald.

Hvor meget pres ligges der på vores økosystem når så store mængder kød produceres og spises hver dag? Svaret er meget, men tallene er upræcise og omstridte. I 2006 beregnede FN, at avlsdyrs påvirkning på klimaet var 18% af den samlede Co2 udledning- mere end biler, fly og alle andre former for transport lagt sammen.

Her tælles ikke bare metangasser og co2 udledning fra dyrene med, men gasser frigjort ved produktion af foder, dagligdrift, vedligeholdes og rengøring af maskiner, stalde osv. Også det at kødet ofte fragtes tusindvis af kilometer væk. Der bruges også oceaner af ressourcer for at holde kødet køligt.

Dyreavl driver rovdrift på vores jord

Den menneskelige befolkning forventes at vokse med 3 mia over 50 år. Dertil sker der et skift i udviklingslandene, så de får mulighed for at spise mere kød.

De menneskelige kødædere har brug for langt mere plads end vegetarer. En familie i Bangladesh, der lever af ris, bønner, grøntsager og frugt, kan leve på en hektar jord eller mindre, mens den gennemsnitlige dansker, der bruger omkring 48 kilo kød om året, har brug for op til 20 gange så meget.

Næsten 30% af verdens tilgængelige isfrie overfladeareal bruges nu af avlsdyr eller til dyrkning af mad til de pågældende dyr. En milliard mennesker sulter hver dag, mens dyr bruger størstedelen af ​​verdens afgrøder. En undersøgelse fra Cornell University i New York i 1997 viste, at omkring 13 millioner hektar jord i USA var brugt til at dyrke grøntsager, ris, frugt, kartofler og bønner, men 302 millioner hektar blev brugt til alvsdyr. Problemet er, at de dyr er ineffektive til at konvertere afgrøder til kød. Ud fra det, vi mennesker spiser mest, er kyllinger de mest effektive. De har brug for omkring 2.5 kg foder til at producere 1 kg kød, men grise har brug for 5 kg foder for at producere 1 kg kød.

Andre akademikere har beregnet, at hvis kornet til dyrene i de vestlige lande blev fortæret direkte af mennesker i stedet for dyr, kunne vi fodre mindst dobbelt så mange mennesker – og muligvis langt flere – end vi gør nu.

Dyreavl kræver store mængder vand

Spis en bøf eller en kylling, og du bruger indirekte det vand, som dyret har brugt for at leve og vokse. Det er estimeret at der benyttes 30 liter vand til et kilo kartofler, 50 liter vand til et kilo hvede, 75 liter vand til et kilo majs og 100 liter til et kilo ris. Men et kilo oksekød kan ’koste’ op til 22.000 liter vand. Ligeledes tager det næsten 1.000 liter vand at producere en liter mælk. En kylling er derimod langt mere effektiv og producerer samme mængde kød som en ko på kun 2300 liter vand. Alternativt, så brugers der kun 1 liter vand til et kilo melorme, hvilke er 2300 gange så effektivt. Dertil bruges der også kun 2200 gram foder til et kilo melorme.

Skov fældes for at kunne høste mad til avlsdyr

Globale landbrugsvirksomheder har i 30 år søgt efter optimale steder at drive landbrug, hvilket bl.a. har været i regnskovsområderne – ikke for deres tømmer, men for det land, der kan bruges til græsning af kvæg eller dyrkning af palmeolie og soja. Millioner af hektar træer er blevet fældet for at give burgere til USA og for dyrefoder til gårde her i Europa, Kina og Japan.

Det vurderes, at omkring 6 millioner hektar skovarealer laves til landbrugsjord om året – et område svarende til Letland eller dobbelt så stor som Belgien – og et tilsvarende areal tørv og vådområder andetsteds, omdannes til landbrugsjord om året. Jordet bruges til dyrene eller til at dyrke afgrøderne for at fodre kvæget.

Så ved at skrue bare lidt ned for kødforbruget, kan du gøre en kæmpe forskel!