FAQ – Spørgsmål og svar

Vi har samlet de hyppigst stillede spørgsmål i vores FAQ. Er der spørgsmål, du ikke finder svar på her, så er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os, og så sørger vi for at svare dig hurtigst muligt. Vær god ved dig selv og andre hver dag!

Hvor kommer insekterne fra?

Vores insekter kommer på nuværende tidspunkt fra professionelle insektfarme i Holland og Belgien. I fremtiden vil vi benytte dansk producerede insekter, så snart de første danske insektfarme er klar til større produktion.

Hvad er næringsværdien i insekter?

Protein: 40-50%
Fibre: 12%
Mere jern end du finder i spinat. Lige så meget omega 3 som i laks. Samt andre essentielle fedtsyrer. Lige så meget kalk som i mælk.

Er insekterne levende?

Nej. Crickster forhandler ikke levende insekter.

Hvordan bliver insekterne aflivet?

Insekterne bliver frosset, til de først går i dvale og derefter dør. Ligesom hvis de var i naturen, og det blev vinter.

Hvorfor skal jeg spise insekter?

Hvorfor ikke? 2 milliarder mennesker spiser allerede insekter rundt omkring i verden. Insekter er små, koldblodede og findes i hobetal. Derfor kræver de ekstremt få ressourcer og er nemme at anvende som mad. Foder, vand og plads er ikke noget, de kræver store mængder af, og de kan derfor belaste vores kære planet mindre ift. andre eksisterende proteinkilder. At de derudover smager fremragende, er jo kun et ekstra plus.

Hvordan bliver jeres Insnack333 tilberedt?

Vores Insnack333 er ligetil: Efter insekterne er renset, rister vi dem i ovnen med de forskellige smagsvarianter, pakker dem og voila! Et glas sund supersnack klar til dig.

I vores andre produkter laves insekter på enkel vis om til pulver, før de blandes sammen med de øvrige ingredienser.

Hvad kan jeg bruge Insnack333 til?

Det er fantasien, der sætter grænser! Smagen af Mexico går rigtig godt sammen med en mexicansk salat, som du kan finde en opskrift på i linket til mexicansk salat. Du kan finde vores andre opskrifter i dette link her. Smagen af Umami passer perfekt som topping på kartoffel-/porresuppen. Smagen af Italien går fremragende til en lækker sommersalat. Alle sammen kan selvfølgelig også bruges som en ren snack.

Hvor mange insekter skal jeg spise for at dække mit daglige behov for protein?

Det afhænger af flere ting (bl.a. insekttype, hvad de har spist, hvor de kommer fra, hvordan de er tilberedt). Hvis du vil have dækket dit proteinbehov udelukkende af insekter, skal du spise omkring 120 gram. Hvilket vi vil komme til at gøre i nærmeste fremtid. Husk at spise varieret (og spis insekter en gang om ugen).

Vi elsker at kommunikere med jer, så skriv endelig til os, hvis du mangler svar i vores FAQ.